Legen skaber et åbent mulighedsrum, hvor vi kan udforske og forandre verden

Vi er som samfund så optaget af kontrol og forudsigelige, målbare resultater i alle aspekter af livet, at vi marginaliserer legen. Det udgør en væsentlig trussel mod vores livskvalitet, og paradoksalt nok også mod de resultater vi er så opsat på at måle, herunder ønsket om at forandre verden til det bedre.

Legens mangfoldighed

Der er en ikke ubetydelig tilfredsstillelse forbundet med at putte ting i kasser. Det skaber orden, overskuelighed og en illusion om entydighed i en ellers temmelig kaotisk verden. Men med leg er det svært at finde den helt rette kasse. Det skyldes det faktum, at leg er et levende og mangfoldigt fænomen, der er under konstant forandring og udvikling. Det ligger dybt i legens natur at modsætte sig simple kategoriseringer, og det bliver derfor frugtesløst at lede efter én definition, der kan favne alle legens forskelligartede forekomster. Legens betydning varierer efter den konkrete sammenhæng, og det er netop et kendetegn i den gode leg, at den tilpasses og dens mening forhandles mellem de legende. Det er også netop denne umådelige diversitet, der gør, at det giver mening at hævde at legen kan være værdifuld og meningsfuld for alle mennesker, overalt i samfundet. Det vender vi tilbage til.

Det ligger dybt i legens natur at modsætte sig simple kategoriseringer, og det bliver derfor frugtesløst at lede efter én definition, der kan favne alle legens forskelligartede forekomster

Leg er en aktivitet, der kan udfolde sig hvor som helst, når som helst, og som ikke kræver penge, avanceret legetøj eller andre ressourcer end blot tid og fantasi. Én eller flere “legere” skaber et særligt univers, man kan træde ind i og gå på opdagelse i. Her gælder andre regler og logikker, som kan ændre sig undervejs gennem løbende forhandling. Samtidig er man stadig forbundet til og åben for verden, der i mange tilfælde spiller en vigtig rolle, men som man betragter med et andet blik. Legen er næppe nogensinde “fri” i absolut forstand, da den netop altid forhandles, står i en relation til samfundet, og der foregår en løbende vekselvirkning, hvor omgivelserne indvirker på legen og omvendt. Legen kan udmønte sig i fysisk aktivitet, men det er vigtigt ikke at overse den leg, der helt eller delvist foregår som en mental opdagelsesrejse ind i fantasien. Man kan sagtens lege alene, men leg lever ofte i sociale fællesskaber, og her bliver udforskningen af roller og relationer en stærk katalysator.

Leg opfattes ofte som en aktivitet, men kan også være en sindstilstand, en attitude, en måde at gå til verden og være menneske på

Leg opfattes ofte som en aktivitet, men kan også være en sindstilstand, en attitude, en måde at gå til verden og være menneske på. Det “legende” definerer, udvider og omkonfigurerer en persons repertoire af handlemuligheder. Det betyder, at leg som sindstilstand – “det legende” – uden videre kan indgå i, forme og udfordre alle vores gøremål, fra de mest simple til de mest komplekse. Vi kan være legende, når vi løser trivielle opgaver i hjemmet, når vi er under uddannelse, når vi dyrker vores hobby, når vi er sammen med venner og familie, når vi er på arbejde og når vi står over for særligt udfordrende situationer i livet.

Hvorfor er leg så vigtigt?

Legen er udtryk for en deltagelseskultur, hvor de legende indgår i en løbende forhandling om formål, mål og regler. Hvorfor leger vi? Hvordan skal legen foregå? Hvem indtager hvilke roller? Dermed er legen afhængig af, at de legende forstår hinanden og sammen kan få legen til at fungere. Det forudsætter en veludviklet empatisk sans, som kan styrkes yderligere gennem leg med andre. I den henseende giver legen os mulighed for at afprøve nye roller og nye måder at være sammen, og dermed også hvordan vi kan finde sammen, altså hvordan samfundet kan indrettes. Hermed føjes en etisk dimension til legen, hvor vi undersøger hvad vi opfatter som “rigtige” og “forkerte”, “gode” og “dårlige” måder at indgå i små og store fællesskaber. Når vi forstår legen som deltagelseskultur, hvor vi i fællesskab forhandler samfundets normer og indretning, bliver det mere tydeligt, at legen kan have betydning gennem hele vores liv.

I den henseende giver legen os mulighed for at afprøve nye roller og nye måder at være sammen, og dermed også hvordan vi kan finde sammen, altså hvordan samfundet kan indrettes

Det står i kontrast til den udbredte opfattelse, at leg udelukkende er relevant for børn og de voksne, der har med børn at gøre, enten privat eller professionelt. Leg er naturligvis vigtigt for børn, fordi leg er den måde, de bedst undersøger livet. Legen er central i børns dannelse og identitetsskabelse, når de forhandler relationer, roller og deres plads i verden. Det er vigtigt at lære at lege for at lære at høre til, men også for at tilegne sig en række centrale færdigheder og kompetencer, der vanskeligt kan sættes på formel. Derfor er det uhyre problematisk, grænsende til det katastrofale, når børn tilbringer en stadig større del af deres liv i institutioner, hvor legen udgrænses til fordel for det altoverskyggende fokus på “læringsmaksimering”, måling og styring. Hvis man finder plads til legen i skolen i dag, så er det ofte fordi man tror, det kan gøre det nemmere at få børn til at nå mere eller mindre arbitrære læringsmål, de på et senere tidspunkt kan testes i. Dermed reduceres legen til endnu et simpelt styringsredskab, der ikke levner megen plads til børnenes egen nysgerrighed. Legen er ganske vist tæt forbundet med læring, men ikke i den snævre forstand, som skiftende undervisningsministre typisk taler om det. Det er derimod den form for læring, der ifølge Knud Illeris er “grundlæggende […] lystbetonet på linje med andre livsopretholdende funktioner”. Vi lærer altid når vi leger, men det vi lærer er ikke nødvendigvis umiddelbart målbart eller kompatibelt med formelle læreplaner. Det er læring drevet af nysgerrighed og lyst, hvor vi udvikler vores handlemuligheder og relationer til andre mennesker. Dermed er legens læring også en læring, der handler om at udforske det ukendte uden at vide hvor man ender eller hvordan man forandrer sig selv og omgivelserne på rejsen.

Først og fremmest har legen fundamental betydning for vores livskvalitet og livsglæde, hvilket bør være en helt legitim grund til at lege og tale om leg

Legen og det at være et legende menneske er altså ikke bare vigtigt for børns udvikling. Legen er relevant og vigtigt for alle, børn såvel som voksne. Først og fremmest har legen fundamental betydning for vores livskvalitet og livsglæde, hvilket bør være en helt legitim grund til at lege og tale om leg. Legestemningen er efterstræbelsesværdig og nydelsesfuld på dens egne præmisser og giver plads til smil, grin og livsbekræftende oplevelser, også når livet er hårdt. Mens legen helt indiskutabelt er en legitim aktivitet og tilstand i sig selv, så er den samtidig uløseligt forbundet til et udvidet mentalt repertoire, der giver os flere muligheder for at agere i verden. I legen er vi ikke styret af eksternt definerede mål, og der er ingen manual eller facitliste, men derimod plads til at forfølge det, der vækker vores undren og nysgerrighed. Legen forbinder os til en mere fantasifuld tilstand, hvor vi ikke er begrænset af vaner, traditioner og konventioner og derfor har nemmere ved at bruge vores kreativitet til at forestille os, hvordan verden også kunne se ud. Legen styrker dermed vores evne til at træde ud af eksisterende mentale mønstre for at afprøve det ukendte.

Legen rummer derfor enorme potentialer ikke alene som grundlæggende livsopretholdende funktion, men også for vores evne til at fungere på et arbejdsmarked og i en verden i konstant forandring. Legen er netop en forandringsproces, hvor vi aktivt forholder os til og interagerer med verden. Selvom “leg” måske ikke umiddelbart rimer på “konkurrenceevne”, så skaber leg bedre vilkår for de mere usædvanlige og nytænkende idéer gennem en mindre fejlfokuseret kultur med større plads til eksperimenter, også de mere kuriøse af slagsen.

Leg når det er svært

For tiden marginaliseres legen til fordel for alt det, der kan styres, forudsiges og måles, og legen har det svært de fleste steder i samfundet. Derfor fokuserer vi på årets CounterPlay festival på DOKK1 i Aarhus netop på “leg når det er svært”. Det er nemlig ofte i de øjeblikke, hvor både mennesker og leg presses, at legen viser sig særligt værdifuld. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan vi kan overvinde de mange forhindringer, der kommer i vejen for legen. Det kan være i vanskelige eller farlige situationer som flygtningelejre, fængsler og hospitaler, men det drejer sig i lige så høj grad om de mange mentale, fysiske, kulturelle og strukturelle barrierer, som vi alle især støder på hver eneste dag.

Den del af legens grundlæggende væsen, der ikke tjener noget formål andet legen selv står i tydelig kontrast til det fremherskende samfundsparadigme, der måske bedst er indfanget med idéen om “konkurrencestaten”. Her har mange politikere, offentlige institutioner og private virksomheder et stærkt interessefællesskab, idet de alle synes at have gavn af stadig større ensretning og forudsigelighed for at øge arbejdsomheden, produktiviteten, forbruget og væksten. Man kan få det indtryk, at disse aktører drømmer om konformitet og om at fastfryse samfundet i én permanent og strømlinet form i effektivitetens navn. Dette massive fokus på konformitet og målbarhed risikerer imidlertid at spænde ben for den innovation og forandringsparathed, som vi helt afgjort behøver. Legen spiller en anden melodi, for den stræber ikke efter perfektionen og det formfuldendte, men spirer og blomstrer i sprækkerne og det uperfekte, hvor der er plads til fantasien. Legen er drevet af indre modsætningsforhold, og i stedet for at søge en permanent ligevægt udspiller den sig bedst i konstant bevægelse. Det betyder også, at legen er betydeligt tættere koblet til demokrati og aktivt medborgerskab, end man måske lige skulle tro. Et levende demokrati er jo netop, præcis som legen, afhængig af uenigheden, striden og forhandlingen, og af viljen til at udforske og forholde sig til alt det, man endnu ikke kender eller forstår. Det kan derfor undre at de fleste politikere sjældent udviser nogen forståelse af leg, der rækker ud over den rendyrkede instrumentalisme. I det lys er det næppe videre kontroversielt at hævde, at legen i sin natur er mere demokratisk sindet end de fleste af de folkevalgte.

Legen står i opposition til alle former for påstået “nødvendighed”, herunder “nødvendighedens politik”. Legen siger nemlig altid at verden kan se anderledes ud, og tilbyder tilmed et rum til udforskningen af denne “anderledeshed”

Legen står i opposition til alle former for påstået “nødvendighed”, herunder “nødvendighedens politik”. Legen siger nemlig altid at verden kan se anderledes ud, og tilbyder tilmed et rum til udforskningen af denne “anderledeshed”. Hermed befinder legen sig også i et åndeligt fællesskab med kunsten, og legen er i sig selv er en kunstart. Legende mennesker kan være udfordrende, besværlige og irriterende, fordi de ikke tager det bestående for givet, og de er ikke uden videre kompatible med ønsket om effektivitet og konformitet. Netop derfor er det muligt for disse mennesker gennem legen at udvikle udvidede handlemuligheder og pege på hvordan verden ellers kunne være. I kraft af legens dynamiske og dialektiske relation til det omgivende samfund, åbner den op for nye måder at se og forstå verden. Legen kan altså ses som en særlig mentalitet, der også kan være antiautoritær og have revolutionære tendenser, idet der stilles spørgsmål og peges fingre. Med legen som katalysator kan vi bevæge os ud på kanten, hvor det bliver vildt og farligt, og hvor vi sætter både os selv og vores verdensopfattelse på spil. Det er blandt andet derfor skak med jævne mellemrum undertrykkes eller forbydes i totalitære stater: spillet skaber et mulighedsrum, hvor man kan lege med forestillingen om at kongen kan væltes – og så endda potentielt af proletariatet.

Med legen som katalysator kan vi bevæge os ud på kanten, hvor det bliver vildt og farligt, og hvor vi sætter både os selv og vores verdensopfattelse på spil

At kæmpe for legen er altså også en politisk kamp, der udfordrer nogle af de præmisser, vores samfund indrettes på baggrund af. Hvis vi opdyrker en legende kultur i samfundet generelt, såvel som på vores uddannelser og arbejdspladser, så siger vi ikke blot at demokratiet mere eller mindre modvilligt skal acceptere mangfoldighed, modsætninger og uenighed, men at det tværtimod er her, vi finder hele livskraften.

Giv legen plads

Legen er så dybt forankret i vores natur og kultur, at den næppe nogensinde forsvinder helt. Selv i de mest undertrykkende og brutale regimer findes legen, og her kan den være med til at udstille og lave sprækker i magten. Folk med magt (fra diktatorer til direktører til mellemledere til…) kan bruge legen til at kontrollere og manipulere, men legen vil under disse vilkår, hvor der ikke insisteres på legens eget formål, hurtigt miste sin vitalitet. Det er et vidnesbyrd om legens styrke og uomgængelighed, men man kan dog ikke desto mindre sagtens forestille sig et samfund, hvor legen marginaliseres endnu mere, og hvor vores liv i endnu højere grad indrettes efter det, der kan styres, måles og forudsiges. Det er bare ikke det samfund, vi drømmer om, og derfor foreslår vi et andet samfundsparadigme, der bygger på leg og alle de værdier, der knytter sig til legen. Det kan forekomme utopisk i den nuværende situation, hvor fokus på målbarhed og styring er stigende, men enhver forandring må starte et sted. Første skridt må være, at vi i fællesskaber giver legen en hjælpende hånd, hvis vi skal forhindre en stadig mere markant udgrænsning.

Selv i de mest undertrykkende og brutale regimer findes legen, og her kan den være med til at udstille og lave sprækker i magten

Som med de fleste holdbare forandringer, så giver det mening at starte i det små i stedet for at tro, vi kan lave alt om med et trylleslag. Tænk legen med i din hverdag, men uden at skulle gennemføre radikale omvæltninger. Skab rum til leg i din fritid og på dit arbejde, også selvom der ikke er børn tilstede. Der er meget inspiration at hente, hvis vi blot skærper vores blik og opmærksomhed. Der findes allerede en masse leg rundt omkring i samfundet, men vi ser den sjældent, fordi den gængse opfattelse af leg er ganske snæver.

Vi trænger til et langt mere nuanceret og stærkt forankret fælles sprog om leg. Det kan vi skabe sammen i en vekselvirkning mellem at vi leger, holder øje med legen, reflekterer over legen og taler om legen. Hvis vi for alvor skal forstå legens væsen og skabe bedre vilkår for leg på mere meningsfulde måder, så skal vi i højere grad være i stand til at sætte ord på legen, for uden et veludviklet sprog er det umuligt at argumentere for legens legitime plads. Det kræver øvelse og omtanke at blive god til det, men det er til gengæld nemt at komme i gang. Idet legen skaber friktion med verden omkring os, rejser den også altid en masse spørgsmål, og netop spørgsmål om leg er et godt sted at starte:

Hvad tænker du på, når vi siger leg? Hvilke følelser vækker det? Hvornår har du sidst leget? Hvilken rolle spiller legen i dit liv? Hvornår har du sidst talt med dine kolleger om leg? Er der plads til leg på din arbejdsplads?