Skab Rum til Leg

Hvordan skaber man rum til leg i en verden, hvor legen ofte bliver trængt?

Det spørgsmål stillede vi sammen med legeforskerne Helle Marie Skovbjerg og Ann Charlotte Thorsted på arrangementet “Skab Rum til Leg”, der foregik d. 6/12 i Lottes “Play Lab” på Aalborg Universitet.

Jeg fik indledningsvist nævnt, at jeg er overbevist om, at legende mennesker er bedre klædt på til at leve gode, meningsfulde liv i en kompleks, kaotisk verden. For mig er formålet med legen (i det omfang der er sådan et uden for legen) at blive mere legende. Det er jo min mest grundlæggende motivation for at bruge så meget tid på noget, så mange er tilbøjelige til at ignorere. Det styrker selvfølgelig også min begejstring for legen, at leg gør os gladere, hvad jeg da bestemt ikke synes man skal undervurdere.

Ann Charlotte lagde ud med at tale om sin forskning i “legefællesskaber”, hvor jeg blandt andet bed mærke i hendes begreb om “leg som en suveræn livsytring” (husk også Lottes bog “Den Legende Organisation: Når livet leger med os“):

Lotte pegende også på diskussionen om magt og magtspil, der får en ny betydning i legen, hvor “ingen gider lege med nogen, der tror de er mere end andre”.

Lotte sluttede af med at citere Peter A.G.:

Helle valgte at fokusere på “legestemninger”, som meget af hendes arbejde har kredset om (se fx bøgerne “Om Leg” og “Perspektiver på Leg“).

Hun sluttede af med at tale om “legemod” og håb. Når vi leger, bliver vi modige nok til at håbe, at den anden vil lege med os, og gå åbent ind i legen:

https://twitter.com/mathiaspoulsen/status/938347961943240704

Deltagerne viste sig allerede her at være umådeligt nysgerrige og villige til at gå ind i svære spørgsmål om leg uden at lede efter et entydigt svar.

Efter Lotte og Helles korte, spændende oplæg og deltagernes gode spørgsmål var tiden kommet til vores “play jam”, et laboratorium for udvikling af legeaktiviteter (se min præsentation her), hvor opgaven lød: design en ny leg på 45 minutter med de tilgængelige materialer.

Jeg har eksperimenteret med den her simple “metode” en del gange efterhånden (se fx mine erfaringer fra Philadelphia), og bliver næsten altid positivt overrasket. Jeg synes det er spændende at se processen som en slags “kreativ myndiggørelse”, hvor mange af de sædvanlige barrierer og hæmninger falder bort. De fleste af os er nok tilbøjelige til at nedtone vores egen kreativitet, men ofte trænger vi bare til et “wake-up call”, der minder os om, at vi, selvfølgelig, har meget at byde på. Ligesom med andre former for leg, så hjælper det ofte at have nogle materialer til rådighed, der kan sætte gang i legen: sæbebobler, balloner, kridt, bolde, elastikker, klemmer, papir, udklædning, ja, næsten hvad som helst kan bruges.

Jeg skal lige love for, at folk slap fantasien løs, og gav både sig selv og hinanden lov til at omfavne det fjollede, skæve og helt uforudsigelige. Det var simpelthen så skønt at se, hvordan alle bare kastede sig ud i det, gik på opdagelse i materialerne, og straks begyndte at udvikle idéer.

Det mest afgørende er egentlig ikke de lege, der kommer ud af et play jam, men derimod processen, stemningen og fornemmelsen af, at her kan meget ske. Det betyder dog ikke, at legene ikke også kan være både medrivende og interessante. Syv lege blev det til, som med stor entusiasme blev præsenteret og afprøvet: “Diktatorlegen”, “Spille-ballon-udklædningsleg”, “Er du født i et S-tog?”, “Det er jo det, som vi alle sammen kender!”, “Hinke-byg”, “Avoid the big five!” og “Vælt og fortæl”.

Det er ikke så ligetil at gengive alle disse lege, så lad mig nøjes med at sige, at det var afsindigt underholdende og lærerigt at overvære både tilblivelse og demonstration. Man får på ganske kort tid et dybt blik ind i legens natur, hvor meget kan lade sig gøre, mange idéer prøves af og der foregår en intens forhandling mellem deltagerne.

”Legen som stemningspraksis tænker en stærk forbindelse mellem det vi gør i legen, og den stemning som vi oplever. På playjam organiserede vi præcist dette forhold ved at sætte os selv i gang med at lege, gennem inspiration, åbenhed og villighed. Da vi legede oplevede vi erfaringer med stemningerne, som vi kunne dele med hinanden, og det var interessant, at vi efterfølgende kunne dele de oplevelser gennem det sprog for leg, som Ann-Charlotte og jeg havde præsenteret indledningsvist” – Helle Marie Skovbjerg

Det var en fænomenal dag med virkelig god legestemning, fabelagtig energi og en fælles insisteren på, at leg er vigtigere end de fleste går og tror. Lotte, Helle og jeg var da også helt enige om, at vi skal lege meget mere sammen, og vi har allerede den næste legeaftale i kalenderen, så sæt et stort kryds d. 6/3-2018!

Hvordan kan du skabe mere rum til leg i din hverdag?